Christiansø

Knap én times sejlads fra Gudhjem ligger øgruppen Ertholmene og, blandt disse, Christiansø, som er Danmarks østligste punkt.
Her har jeg slået mine kunstneriske folder så ofte, at jeg mener, jeg har malet Lille Tårn omkring femhundrede gange, men det er lige svært hver eneste gang blandt andet fordi, det er bredere, end det er højt selv inklusive kuppel og spir.


Før i tiden opholdt jeg mig gerne på øen om vinteren og etablerede sig i malerens værksted med en wienerstige, bræt og to skruetvinger som staffeli; så stod jeg og malede i 14-15 graders varme, samtidig med, at jeg bragte et frisk pust og nye historier til øens håndværkere.
Jeg tog derind første gang i februar måned i 1986 og boede i en celle i Balonen. Her indrettede jeg mig med staffeli og masser af lærreder og farver, bl.a. akvarel, som jeg aldrig havde arbejdet med før.
Det var så meget vinter, at man anbefalede mig at tage hjem inden weekenden, da vejret sandsynligvis ville lukke havnen, men jeg blev. Stædigt.

 

En dag kom øens fastboende maler, Henning Køie, ind til mig i cellen, så sig omkring og sagde: Goddag. Du, mange malere har jeg set komme til øen, men i februar har jeg dog aldrig set dem komme!
Jeg svarede, at jeg syntes, der var dejligt og fredeligt; det gav han mig ret i på sin egen facon: Ja, det er da også rigtigt; du, Grete har stegt sild. Kom du bare ned og spis!
Men jeg har taget turen også i spontane øjeblikke.
Jeg ynder at tage derind i weekenden, enten alene eller sammen med kæresten, hvor jeg så maler akvareller.
Om sommeren er det dejligt at bruge hele lørdagen, ja, søndagen med, på bare at male.
Når sulten melder sig, spiser man ude ved klipperne og nyder en flaske god rødvin, mens solen går ned højre om Lille Tårn … senere slår man måske vejen inden om kroen og får en snak og en lille kop øl.
Det er hyggeligt!

Krostuen er udsmykket med skjolde malet af mange af de kunstnere, der gennem tiderne er kommet til øen, på idé af Karl Isakson med inspiration fra Italien og med et muligt skagensk forbillede. Efter talløse opfordringer sluttede jeg mig til det gode selskab med mit eget skjold, der selvfølgelig viser mit værksted.