Mikael Døring skriver i Kunstbogen:
"Hvis man går tæt på hans malerier og isolerer et tilfældigt område, så kan udsnittet ses som en total abstraktion; atter på tre-fire skridts afstand fremstår helheden pludselig som en samling nonfigurative elementer, men på forunderlig vis er motivet samtidig genkendeligt. I denne sammenhæng er det scener fra Gudhjem og nærmeste omegn, men det kunne lige så vel være opstillinger eller noget helt tredje.
Det kan ses som et udtryk for, at en kunstner sjældent maler blot det han ser, selv ikke, når vi tror han gør det, fordi kunstneren kun undtagelsesvis ser med øjnene alene."
Jeg tilskriver gerne selv Gudhjem en stor del af æren for min efterhånden eksplosive palet:
Intensiteten i mine farver er helt sikkert kommet til efter, at jeg er vendt tilbage til Bornholm; jeg var hurtigt klar over, at jeg måtte have fat i lyset.
Himmelhvælvingen ligger som en glasklokke ovenover byen og sender knivskarpe refleksioner på kryds og tværs i landskabet. Dette sitrende lys giver et stærkt sydlandsk farvespil, som jeg skulle og stadig skal forholde mig til hver eneste dag.
Jeg fik hjælp fra en lidt uventet kant. I 1988 var jeg på min første studierejse og langt sydpå, på Spaniens solkyst, så
jeg pludselig lysets årsag og virkning. Særligt, opholdet i Almuñécar hjalp til at aflure samspillet mellem billedkunstnerens to vigtigste redskaber: farver og lys.
Spanien bragte mig nærmere den indre sandhed, jeg ærligt vedgår i dag:
– Det er ingen overdrivelse, når jeg nu siger, at jeg elsker farver.
Designer, keramiker og journalist Per Rehfeldt skriver et sted:
" Flemming Møllers motivvalg er de bornholmske landskaber og bymiljøer. Man kan se, hvad hans billeder forestiller, men i motiverne er hans egen personlige fortolkning af konturer og farver. Stilistisk ligger han tæt op ad den bornholmske maletradition. Disse berømte malere, der skabte
Bornholmerskolen, har stadig en stor påvirkning på nutidens malere. Et øjebliks eftertænksomhed fører naturligt til det meget relevante spørgsmål: Eller er det måske den storslåede natur, der har så stærkt et udtryk, at den former sin beskuer?"